Cremet energireduceret svampegryde med svinekød og aubergine..

Mums.. det var T’s udtryk da han smagte denne ret, han gik endda så langt som at sige, at denne ret ville han gerne have på hans fødselsdag 🙂 Jeg kan afsløre for jer, at det ikke er nogen dårlig ros, fra en mand der elllllsker bearnaise 🙂

Retten smager af fløde og der er ikke en eneste milliliter fløde i, derimod er den meget cremede konsistens lavet af skummetmælk, cashew nødder og bagt aubergine.. når disse ingredienser bliver blendet, så giver det mums med mums på 🙂

Denne portion var en super stor portion, der var ihvertfald mad nok til 4 voksne og 4 børn.. så du kan evt. halvere opskriften, hvis du ikke ønsker rester til flere dage.. men som du nok har regnet ud- så er vi mega fan af reste mad herhjemme..

Ingredienser:

400 g. Champignon

200 g. Kantareller, eller anden form for svampe (kan undlades)

700 g. Svinekød i tern eller kylling i tern

500 ml. Skummetmælk

50 g. Cashewnødder usaltede

1 aubergine

500 g. Pasta- jeg brugte penne, brug fin farvorit, gerne fuldkornsmærket og nøglehulsmærket.

Oliemagarine

1 spsk. allround krydderi eller grill krydderi

2 spsk. salt

Peber

Evt. Lidt chiliflager til pynt

Fremgangsmåde:

Auberginen halveres og der snittes tern ned i kødet. Lig den med skallen opad på en bageplade og bag den i 15 minutter ved 200 grader.

Imens koges cashew nødderne i rigeligt vand, så de kan blive lækre og bløde til saucen.

Rengør og skær svampene i skiver/mundrette størrelser. Svits dem grundigt, så de får en stegeskorpe i oliemagarine. Afpuds kyllingen eller svinekødet og skær det i mundrette størrelser. Tilsæt det til gryden når svampene er ved at være færdige. Tilsæt grillkrydderi, salt og peber

Tag cashewnødderne af blusset og hæld vandet fra. Tag auberginen ud af ovnen og brug en ske til, at få indmaden ud. Put cashewnødderne i din blender sammen med skummetmælk og indmaden fra den møre aubergine. Blendt massen til en jævn og ensartet sauce. Hæld saucen over svampene og kødet.

Imens at retten koger op, så koger du pastaen, tilsæt rigeligt med salt til kogevandet.

Smag saucen til med krydderier, salt og peber . Tilsæt de færdigkogte pastaer til retten og vupti.. cremet energireduceret svampegryde med svinekød og aubergine 🙂

Bon Appetit..

– K

Skriv en kommentar