Da jeg var teenager var noget af det bedste jeg kunne få minut nudler, mums de var gode – min mor derimod mente ikke helt det samme og jeg forstod hende på ingen måder 🙂
Jeg er dog idag blevet det klogere (det sker jo) og står lidt i samme situation med min ældste.. dog behøver det ikke nødvendigvis være de cup noodles, som man kan købe i supermarkeder han gerne vil have, han vil faktisk ligeså gerne have denne hjemmelavede version. Fantastisk ikke.. den er nemlig spækket med grøntsager, uden man rigtig opdager det..
Alt efter hvor madmodige dine børn er kan du jo selv bedømme om det overhoved er nødvendigt, at blende grøntsagerne, som mine ungerne har det lige nu, så er det en nødvendighed. Alt som syner grønt i deres mad, kan spottes på en kilometers afstand og sorteres med det samme fra, hvis der altså ikke når at gå hysterisk anfald i dem 🙂
Ingredienser:
2 – 2,5 liter vand
2 Hønsebouillon
1/4 tsk. Rød karry pasta
1 1/2 tsk. Salt
1 tsk. Hvidløgspulver
Peber
1/2 tsk. Grill krydderi eller Paprika
1 pose Broccoliblanding eller andre frost grøntsager
400 g. Hønsekød i tern eller Kyllinge strimler
2-4 tørrede nudler (kvadrater) eller ris nudler.
Fremgangsmåde:
Bring vandet i kog og tilsæt de forskellige krydderier samt karrypasta og hønsebouillon.
Når vandet koger tilsættes frost grøntsagerne. De koger i ca. 5 minutter. Derefter blendes det hele til en jævn suppe.
Tilsæt frost kød og nudler, kog retten i de minutter nudlerne tager om at blive møre. Tilsæt evt. lidt ekstra vand hvis nødvendigt og smag retten til. Anret gerne med brød til eller lidt ekstra grøntsager i suppen.
Vupti nem, grøntsagsspækket og velsmagende homemade noodles cup..
Bon Appetit..
-K