Corona har gjort vores hverdag meget anderledes og uden at stigmatisere nogen så tror jeg godt, at man sådan lidt groft kan dele os op i 2 kasser.
Der er dem der nyder denne lock down, ja nærmest blomster op i deres sind og i familielivet. De får ro i kroppen af, at der ikke er de samme forventninger længere og deres stress niveau bliver lavere ved, at tilbringe tiden hjemme sammen med familien…
Selvfølgelig er det også hårdt for dem, at få familielivet og arbejdslivet til at hænge sammen derhjemme, men de bliver simpelthen glade i skallen af, at gå hjemme sammen med deres familier.. De spiser sundere og får dyrket mere motion, fordi det der presser dem i vores normale hverdag ikke længere presser dem..
Og så er der os andre der flygter på toilettet for at få fred 🙂
Amen altså.. jeg elsker jo min familie lige så højt, som alle jer andre, men det er sku da pisse hårdt at skulle tilbringe alle mine vågne øjeblikke sammen med dem … For fa***n det er jo 24/7…de forsvinder jo aldrig i denne skide corona tid… haha… og for nogen, kun nogen – (altså jeg skulle spørge for en ven referencen..) kunne deres flugt mulighed være… smøger, slikskabet, liiiidt ekstra vino (kl. 11 er vel ikke for tidligt når nu det “næsten” er ferie), skærm tid eller hvad det nu er man flygter ind i, for at give ens hjerne et pusterum…Dette er ens handlekompetencen – ens copingstrategi, altså ens evne til at kunne overkomme og håndtere en situation. Hjernen siger simpelthen, jeg har brug for en pause, jeg er træt, jeg keder mig eller lignende og så helt på automatik bruger man måske en af disse (uhensigtsmæssig) metoder til, at flygte på..
Begge typer af mennesker kan have bekymringer om fremtiden, specielt i den tid vi er i lige nu, bekymringerne kan gå på alt fra om man mister sit job, nu når alt er lukket ned eller om nogle familie medlemmer der helst skulle undgå at blive syge fx. bliver syge.. ja bekymringer kan jo være alt.. men i den sammenhæng er der faktisk også to forskellige typer.
Der er dem som bekymre sig og dem som ikke gør det… så enkelt er det..
Jeg har før i tiden bekymret mig rigtig meget – om mine forældres helbred, om mine søskende velbefindende, om fremtiden… ja faktisk næsten alt hvad jeg kunne bekymre mig om, bekymrede jeg mig om… Jeg øver mig hverdag og nogle dage går bedre end andre, men før i tiden bekymrede jeg mig rigtig meget. Min tanker om at bekymre mig gik i retningen af, at jeg ligesom prøvede at berolige og forberede mig selv på ting der skulle ske.. ikke at det ville ske, men for en sikkerheds skyld .. og så kørte jeg også lige tanken lidt længere ud og digtede lidt videre på historien, så hvis nu det skulle gå helt galt, så havde jeg da ihvertfald tænkt tingene igennem.. og når jeg sådan tænker tilbage, så har jeg brugt rigtig meget tid på at bekymre mig- rigtig mange timer er gået med, at tænke på fremtiden istedet for at være i nuet og smile til mine børn eller min mand for den sags skyld..
Jeg tog en beslutning efter jeg fik børn, at jeg ville forsøge, at øve mig på ikke at bekymre mig så meget, at jeg ville øve mig på ikke at frygte fremtiden så meget.. Jeg vidste, at dette ville blive en stor udfordring og jeg øver mig stadig, men jeg har fundet nogle redskaber, som virker rigtig godt for mig.
Jeg har bl.a. fundet mit anker… i know, det lyder sådan lidt hullabulula agtigt og det var da faktisk også i sammenhæng med, at jeg lyttede til en rosin (en helt anden historie :)), at jeg oplevede, at det med et anker kunne noget for mig… mit anker er min vejrtrækning… for når jeg fokusere på min vejrtrækning, så KAN jeg ikke fokusere på andet, så høre jeg ikke andet, jeg mærker ikke andet, jeg tænker ikke på andet.. kun min vejrtrækning.
Så hvis jeg bygger for mange illusion-skeletter-aka-bekymringer-og-fremtids-frygt-tanker op, så skal jeg finde mit anker 🙂
Det er et redskab jeg har fået igennem Mindfullness..
Jeg har igennem det sidste halv år taget et kursus i mindfulness via Aarhus uni. Det har være udfordrende og mange ting har hjulpet mig, men jeg må også indse og acceptere, at resten af Mindfullness sættet, med meditationer, yoga seancer og bodyscanninger- dem glæder jeg mig meget til, at kunne arbejde og fordybe mig mere i, men desværre er tiden ikke til det lige nu.. det ligge i min rygsæk til om måske 3-5 år, når mine børn ikke længere er små og ikke engang kan give mig ro på toilettet..
Men mit anker vil jeg tage med mig og øve mig i, at bruge så vidt muligt 🙂
Når man har følelsen af at bekymre sig for meget og gerne vil ændre på dette, så skal man også indse, at man skal arbejde hårdt for at ændre nogle tankemønstre i ens sind.. For at bekymre sig om en ting, leder ofte til at bekymre sig om at bekymre sig.. Lynhurtigt bliver det til en nedadgående spiral af bekymrings tanker og alt imens man har brugt store mængder tid på at bekymre sig, så har man ikke kunne være tilstede i nuet og kunne se ens børn le sammen, ens søn fortælle om noget sjovt der skete i skolen idag eller set at manden i ens liv så kærligt på en… For når man først er fanget i en bekymrings tanke, så skal der teknikker og handle mulighed til for, at kunne omdirigere ens fokus fra bekymringen og til det der sker lige NU.. Det kræver kræfter og øvelse, at kunne ændre fokus på den måde, men det er ikke umuligt..
Man skal stille sig selv spørgsmålet, vil jeg bruge så meget tid på disse bekymrings tanker? Kan jeg handle på bekymrings tankerne? Kan jeg gøre noget ved disse tanker? Kan jeg forhindre at tankerne bliver til virkelighed? Vil jeg gå glip af de ting der sker lige nu, for at kunne holde fast i bekymrings tankerne?
Det første man kan gøre for at blive bedre til at styre ens bekymrings tanker er, at man kan øve sig i, at flytte ens fokus fra en tanke til en anden, ja nu bliver det måske lidt langhåret… men jeg vil prøve, at guide dig igennem en øvelse, som kan hjælpe dig med, at blive dygtig til, at kunne flytte dit fokus fra en bekymrings tanke til nutiden og virkeligheden…
Du skal lukke dine øjne og slappe af i kroppen, fokuser på din vejrtrækning og forsøg at tømme dine tanker, så du giver alt din opmærksomhed til din vejrtrækning… træk vejret ind og puuuuuust ud… langsomme, rolige vejrtrækninger…
Tænk på dit hjem, forestil dig at du går ind i dit køkken og kigger dig omkring, find en’ ting som du kan koncentrere dig om i dit køkken..
Se den for dig, placer din fulde opmærksomhed på denne ene ting fra dit køkken, forstil dig den, kig på alle nuancerne på den…
Brug lidt tid på, at give denne ene ting alle dine tanker..
Nu skal du vende dit fokus imod stuen, forstil dig at du går ind i din stue og find en ting derinde som du nu kan give din fulde opmærksomhed..
Se den for dig, kig på den, drej den rundt så du får fokus på alle vinkler af tingen… Brug lidt tid på, at give denne ene ting alle dine tanker..
Vend nu tilbage til køkkenet og tænk på tingen fra køkkenet, giv den din fulde opmærksomhed…
Vend nu tilbage til stuen og tænk på tingen fra stuen, giv den din fulde opmærksomhed…
Vend nu tilbage til køkkenet og tænk på tingen fra køkkenet, giv den din fulde opmærksomhed…
Vend nu tilbage til stuen og tænk på tingen fra stuen, giv den din fulde opmærksomhed…
Åben nu din øjne igen, øvelsen er ovre og du har taget det første store skidt imod, at blive meget bedre til at flytte dine tanker hen på det du giver lys… For det er faktisk ikke svære end denne lille øvelse, at flytte fokuset – flytte lyset – ens opmærksomhed fra en ting til en anden, men man bliver nød til, at blive opmærksom på hvornår man skal gøre det…
Så når du oplever en bekymrings tanke komme snigende, eller du fanger dig selv i at være midt i en bekymringstanke, så skal du vende sit fokus til noget andet… nutiden og favne det man står i lige nu og her!
Du vil opleve, at det er svært i starten, for som med alle andre vaner – så er denne ligeså vanskelig, at bryde ud ad..
BJ FOOG, som har forsket meget i adfærds teknikker og vanebrydning, beskriver meget godt, at når man gerne vil ændre en vane, så er det enormt vigtigt at man belønner sig selv… Det vil i denne sammenhæng sige, at når du opdager, at du har en bekymrings tanke og du formår at flytte dit fokus hen på noget andet, som med tingen fra køkkenet og tingen fra stuen, så er det vigtigt, at du med det samme belønner dig selv i dine tanker..
Belønner sig selv- ja! Husk, at belønne dig selv i dine tanker når det lykkes – ja det lyder lidt loco, men det giver god mening, for hvis du giver dig selv en lille sejers dans, en publikums bølge eller hvad du finder passende, som en belønning i dine tanker… så vil dine tanker gerne derhen igen, de vil altså søge, at få den lille belønning igen.. Prøv det! Beløn dig selv når du formår, at flytte dit fokus, at flytte din opmærksomhed… lav en indre sejers dans, eller slå en vejrmølle….
Det er faktisk meget normalt at bekymre sig, vi skal bare alle sammen finde en teknik og metode til, at det ikke overtager vores hverdag, og jeg vil gætte på at situationer som denne corona karantæne kan gøre, at rigtig mange af os bruger rigtig meget af vores tid på forskellige bekymrings tanker.. Prøv teknikken, den har hjulpet mig, måske hjælper den også dig 😉
Memento mori – memento vivere = Tænk på døden for at huske at leve..
(Så smukt og meget sandt)…Vi kan ikke forberede os på døden, men vi kan tænke på døden og være bevidste om, at det sker for os alle en dag, for så at vende tilbage til livet og leve det fuldt.. nyde istedet for at bekymre…
Pas godt på dig selv..
-K