Grøn Baba Ganoush: Aubergine dip med persille og spinat :)

VI ELSKER DIPS.. altså alt hvad vores brød, kartofler eller lignende kan dyppes I er et hit herhjemme.. også hos ungerne… derfor gør jeg ofte det, at dips’ne indeholder en del grøntsager win win.. lækker dip og samtidig en del grønsager i 🙂

Forberedelsen til denne dip tager lidt længere tid end normalt, men når først det er ordnet, så er det bare ALT i en blender og vupti.. BABA GANOUSH DIP 🙂 Opskriften bliver til et lille syltetøjsglas, perfekt til en tapas night, grill aften, ovnbagte kartofler eller som spread på et stykke groft grydebrød..

Ingredienser:

1 Aubergine
1/2 – 1 fed Hvidløg (alt efter hvor glad man er for hvidløg)
1 tsk. Tahin
1 håndfuld frisk Spinat
1 tsk. hakket persille
1 tsk. Tomatpuré
1 tsk. chili
1/4 dl olie
1/4 dl vand

Fremgangsmåde:

Auberginen vaskes og halveres på langs, derefter snittes der kvadrater ned i kødet og skindet prikkes med en gaffel. Auberginen bages med skindet opad på et stykke bagepapir i ovnene ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Når aubergine kødet er mørt, skrabes det ud af skindet med en ske og blendes med resten af ingredienserne.

Baba ganoushen hældes på et syltetøjsglas og stilles på køl..

Vupti.. dip til aftensmaden..

Bon Appetit

– K

Skriv en kommentar