Rugbrød er noget af det vi elsker meget her i Danmark og ikke mindst i min lille familie 😉 Jeg har prøvet mig frem med surdej og syntes også, at det er et spændende projekt, at arbejde med- men jeg må også bare indrømme, at mig liv ikke lige er til det lige nu med 2 små børn og en masse andre ting jeg gerne vil 🙂 Derfor vil jeg gerne lave et rugbrød, som smager skønt uden surdejs “bøvlet” og samtidig har en rigtig god ernærings sammensætning..
Derfor har jeg udviklet denne opskrift, hvor rugbrødet ikke blot er fyldt med fuldkorn og gode grove grøntsags rester, men samtidig er det pære nemt at lave.. WIN WIN 🙂
Opskriften er på 1 rugbrød bagt i en ganske almindelig rugbrødsform, derved kan opskriften nemt fordobles og blive til flere brød..
I opskriften skal du bruge ca. 1 dl grøntsags rester, det kan være blomkål, broccoli eller anden form for rest. Det giver ikke kun god ernærings værdi, men også en god saft til brødet, så det kan holde sig “svampet” og frisk i længere tid..
Hvis du ikke lige står med en grøntsags rest, så kan du i stedet for bruge en lille fint revet gulerod, et halvt æble eller lade helt være med, at tilsætte nogen form for grøntsag .. Du bestemmer 🙂
Opskriften indeholder også hakkede mandler, det kan du også sagtens bytte ud med fx. solsikke kerner, anden form for nød/kerne eller helt lade være med, at tilsætte nogen form for “bid” til brødet.. Det fungerer også godt uden ..



Ingredienser:
4 dl. Lunkent Vand
1 dl. Fraiche 5 % eller anden form for syrnet mælke produkt
1/2 tsk. Sukker, Honning eller Sukrin alt efter hvad du foretrækker
2 spsk. Æblejuice
1/2 tsk. Sennep
1 tsk. Balsamico eddike eller æblecider eddike – hvis du mener, at brødet mangler syre da det ikke indeholder surdej, så kan du bruge mere eddike
1 tsk. Salt med top
350 g. Fuldkorns Rugmel
30 g. Havregryn
30 g. Ymerdrys uden sukker
1 håndfuld hakkede Mandler
1 dl. Fint hakkede grøntsagsrester
130-150 g. Hvedemel, alt efter hvor våd din dej bliver
Oliemagarine + Havregryn til formen
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt derefter resten af ingredienserne undtagen hvedemelet.
Når du har rørt alle ingredienserne sammen, begynder du så småt at tilsætte hvedemelet. Hold lidt igen før du kan se om dejen kan tage det sidste hvedemel.
Smør brødformen med lidt Oliemagarine eller smør. Hæld derefter havregryn i og rundt på siderne, så det vil klæbe sig til siderne og bunden.
Hæld dejen over i formen, pres den godt ned i formen med en dejskraber, som er dyppet i vand for at undgå, at dejen klister. Brug en strikke pind, grill spyd eller ligende til, at lave huller igennem brødet, så du undgår at “låget”/toppen på rugbrødet løfter sig.
Dejen hæver i formen i ca. 1 1/2 time ved stuetemperatur.
Bag derefter brødet i ovnen ved 200 grader i 60 minutter. Når rugbrødet er færdig kan det pakkes ind i et viskestykke og puttes i en plasticpose, hvis du godt kan tide at skorpen bliver blød, eller lade rugbrødet køle af på en rist, så skorpen forbliver knasende.
Rugbrødet nydes gerne med en klat god humus – som denne opskrift 🙂 og et par stykker god pølse og agurke skiver ovenpå ..
Bon Appetit..
– K
