Aftensmaden i aften, blev en One Pot Pasta med Grøntsagssovs og Pølser..
Både den store mand og de 2 små var glade, men hvem kan også blive sur på noget der smager af svensk pølseret, bare med pasta..
Grøntsagerne som sovsen er lavet af, snakker vi ikke så meget om 🙂
Jeg svitser lige pølserne på panden først, for at de kan få en stegeskorpe, det syntes jeg giver den bedst ret, men du kan sagtens bare putte dem direkte i retten.
Jeg koger også grøntsager og kartoflerne en smule inden de blendes, men de kan også blendes direkte, hvis du er presset på tiden.
Retten er til 2 voksne og 2 børn i 2 dage.. FANTASTISK 🙂
Hvis du gerne vil se en video af hvordan måltidet bliver til, så tryk HER!!
Ingredienser:
1 Frankfurter pr. Person- jeg brugte 6 stk.
1 Løg
3 Kartofler
1/2 Blomkål
2 tsk. Oliven tapenade eller 5 sorte oliven
1 dåse hakkede Tomater
1 lille dåse Kokosmælk Light
2 tsk. Hvidløgs smøreost
400 g. Pasta
2 tsk. Groft salt
Peber
Chilikrydderi
1 Grøntsags boullion terning
10 dl. Vand, hvis du vil koge grøntsagerne lidt inden de blendes, ellers skal du bare bruge 5 dl.
Fremgangsmåde:
Skær pølserne i 1/2 cm. tykkelse og svits dem på en stor panden, som kan indeholde hele retten. Tag pølserne af når de har fået en stegeskorpe.
Skræl kartoflerne og skær dem, løget og blomkålen i grove tern. Svits grøntsagerne lidt på panden. Tilsæt salt, peber, chili, tapenade/oliven og vand. Lig låg på panden og kog grøntsagerne lidt.
Når grøntsagerne er lidt møre blendes de med dåse tomaterne, kokosmælken og hvidløgs smøreosten til en jævn sovs.
Sovsen hældes i panden igen og der tilsættes 5 dl vand, pastaen, boullion terningen og pølserne.
Retten småkoger under låg i ca. 10 minutter, eller hvor lang tid der står på pastaens pakning.
Smag retten til og anret den med friske tomater på toppen eller et drys af persille.. Og vupti, så er der aftensmad.. mega nemt og velsmagende..
Bon Appetit..
– K