Rød Pesto :)

Fredag havde vi for første gang et hold naboer på besøg efter The Corona lock down begyndte, det var skønt, sjovt, dejligt og alle mulige andre farverige betegnelser. For midt i alt virvaret omkring lock down, så har vi virkelig fundet ud af, at så lille en ting som, at have naboen ovre en fredag aften til tapas, det betyder rent faktisk ret meget. Det skaber en værdi, som vi aldrig før har været foruden og derfor måske også har taget en smule forgivet… men nøj hvor er det dog skønt, at Danmark begynder, at åbne lidt op igen…

Tapas er jo altid en succes og denne gang slog heller ikke fejl 🙂 Måske jeg på et tidspunkt skal beskrive hvad der indgår i “Tapas ala Kristina” menuen… Men en af mange forskellige dips jeg ofte laver til tapas er rød pesto. Den har en god krydret smag og kan bruges til mange andre ting end lige dips/spread til tapas, for et eksempel så skal jeg marinere kyllinge strimler i den på onsdag, hvor vi skal have en lækker salat til aftensmad 🙂
Mulighederne er mange.. forsøg dig bare frem 🙂 Opskriften giver et næsten fyldt, almindelig størrelse, syltetøjsglas.

Ingredienser:

3 dl italiensk grøntsagsblanding fra Rema
En tsk. Oliemargarine
1 tsk. Balsamicoeddike glaze- kan undlades
½ dl Portvin- kan undlades
1 fed Hvidløg
1 tsk. Paprika
½ tsk. Hvidløgspulver
5 Soltørrede tomater fra glas
5 Sorte oliven uden sten
10 Mandler evt. saltede mandler, kan også være pinjekerner eller anden form for nød
1 spsk. Tomatpuré 
1/4 dl Vand måske mere, alt efter den ønskede konsistens 
½ tsk. Flydende Chili eller anden form for chili
1 lille tsk. Salt 
Knivspids Peber 
½ tsk. Sukker, honning, sukker erstatning eller anden form for sødt.

De frosne grøntsager svitses i oliemagarinen i en lille gryde. Nå grøntsagerne er optøet, væsken fra den er forsvundet og de er begyndt at få farve, tilsættes portvinen og galzen.

Lad grøntsagerne simre og koge ind i et minut eller to, så konsistensen bliver lidt fastere. Grøntsagerne puttes i en blender med resten af ingredienserne.

Blend til den ønskede konsistens, tilsæt eventuelt lidt mere væske, hvis pestoen bliver for tyk.

Bon appetit!

– K

Skriv en kommentar