Skal jeg dyrke motion hvis jeg ikke gider? Gå fuld G. I. Jane på den, eller accepter ugideligheden:

Jeg har i ca. en uge ikke lugtet til den mindste form for motion, jeg har simpelhen ikke haft overskud til det.. Sådan får jeg det med jævne mellemrum, jeg har hverken lyst eller overskud til at bevæge mig ud på de omkringliggende stier..
Der kan i den situation være to ting, at gøre:
1. SPARK DIG SELV I RØVEN IND TIL DU KOMMER AFSTED!!!
eller
2. HVIL MED, AT DET ER OK!

Hvad virker for dig???

Det er en svær situation, for de af jer der har læst mine andre indlæg, ved også at jeg bestræber mig på at “practice what I preach”, nemlig – FINDE UD AF HVAD DER VIRKER..

For mig ligger det afgørende i ugidelighedens længde, har det kun varet et par dage, så ved jeg af bitter erfaring, at en af de ting der kan trække mig ud af en kortvarig ugidelighed- det er sku’ at komme ud og få noget vind i håret.. For energi avler energi..
Så der skal jeg bruge metode 1, altså sparke mig selv lidt bagi, så jeg rent faktisk kommer afsted. Bagefter er det jo super dejligt og jeg nyder det energiboost jeg har fået og mere vil have mere følelsen. Nogle perioder i ens liv, skal man simpelthen også bare sparke sig selv bag i, for at få dyrket noget motion, for ellers ville vi måske hele tiden vælge, at ligge på sofaen. Det gælder altså om, at få nogle erfaringer omkring disse følelser og hvordan ens egen krop og hjerne reagere på disse følelser. Det er simpelthen den eneste måde du vil kunne vurdere om det er metode 1 eller 2 (eller måske en blanding, som jeg) du skal gå efter, når ugideligheden sparker ind…..

for hvis…

Ugideligheden når, at få tag i mig og mit fokus slet ikke ligger på motion i en periode, så er det faktisk bare bedst for mig at lade være.. jeg skal altså bruge metode 2 og hvile i, at det nok skal komme igen. I sådan en periode der nyder jeg tiden og roen til andre ting end motion, som fx at tage en lur, hygge med ungerne, vasketøj eller forberede nogle forskellige opskrifter 🙂 Min hjerne eller krop ville simpelthen ikke få noget godt ud af, at jeg presser den ud i at løbe en tur eller anden form for motion ..
I sådan en periode skal jeg hvile i min beslutning om, at disse huller uden motion er helt ok- at det er helt ok at holde mit fokus et andet sted og nyde andre ting, og hvorfor egentlig også lave noget, som jeg ikke nyder fuldt ud..
Hvis jeg tværtimod tvang mig selv ud og løbe i sådan en periode, så ville jeg sandsynligvis få en træls oplevelse af løbeturen, hvilket sikkert vil gøre det endnu svære at komme af sted næste gang..

Mon nogen af jer kender det?

Jeg har i en lille uges tid haft sådan en grund følelse af ugidelighed, træthed i musklerne og lavt overskud. Efter at jeg er blevet opmærksom på mine erfaringer med disse følelser, har jeg fundet ud af, at disse to måder at takle hindringerne på, virker formidabelt på mig. Som sagt, hvis det kun lige er et par dage jeg har disse følelser, så skal jeg sparke mig selv lidt mere i måsen for, at komme ud af sofaen, men hvis det er en lidt længere periode, at disse følelser spiller ind, så er det der virker for mig- simpelthen, at lade være med at dyrke motion.

Hvis jeg ikke kunne bruge mine “surt” optjente erfaringer omkring disse følelser, så ville det konstant være en indre kamp i min hjerne, med en stor del af ambivalens.. min hjerne ville fortælle mig alle fordelene ved, at dyrke motion samtidig med, at min krop ville være præget af en grundlæggende ugidelighed.. Jeg ville stå i dette vakuum af ambivalens og flere gange beordrer mig selv til, at dyrke motion, hvorefter jeg ville sætte mig i sofaen og bebrejde mig selv hvorfor jeg ikke gjorde det 🙁

Og hvis der er noget der er ødelæggende for vores sind, krop og hjerne- så er det bebrejdelser. De ligger lige deroppe på rangstigen, af ting der er rigtig skidt at gøre for sig selv- lige der på hylden sammen med bekymringerne (hvis du gerne vil læse lidt mere om hvordan ens tanker kan undgå, at havne oppe på den hylde, så kan du læse det her)..

DU skal blive bevidst om, at du kan bruge 2 muligheder når disse følelser indtræffer, for det gør de- desværre er motivation og overskud ikke noget man kan købe nede i kiosken.. (det ville ellers være mega smart :)) SPARK DIG SELV I RØVEN OG KOM AFSTED! (selvfølgelig med en god motiverende indre stemme- ingen J.I. Jane her)

eller

HVIL MED AT DET ER OKAY IKKE AT KOMME AFSTED! (og lad så være med, at bebrejde dig selv noget som helst, for du ved bedre- du har taget beslutningen og det er den rigtige beslutning for dig!- i ihvertfald denne gang, PUNKTUM!)

Er motion bare motion?

Løb er den motionsform jeg ofte benytter mig af, selv om det egentlig ikke er den motionsform jeg allerhelst vil gøre, men fordelene fylder stadig mere end ulemperne. Da jeg stadig har forholdsvis små børn, samtidig med en mand der stort set arbejder i hele landet, så ved jeg aldrig helt præcist, at jeg ville kunne gå til en hold sport hver tirsdag. Løb kan gøres morgen, middag eller aften- du får rigtig meget ud af selv små ture, da intensiteten ofte er høj – så for mig overskygger det og det ikke er min favorit motionsform. Når jeg nu ikke er løbs største fan, så har jeg også taget den beslutning, at det ikke skal gøre ondt, være alt for hårdt eller træls at løbe- for så ville jeg ALDRIG komme afsted..

Når jeg er ude og løbe så har jeg en aftale med mig selv om, at hvis det fx bliver for hårdt, jeg får ondt et sted eller ja.. ugideligheden presser sig på.. så skal jeg stoppe op og gå lidt. Det gør nemlig, at min vejrtrækning falder, belastningen på benene bliver mindre og jeg får rettet mit fokus ind på det gode ved løb istedet for det negative. Efter meget kort tid, får jeg igen gang i benene og kan ofte løbe lidt længere end planlagt.

Denne aftale med mig selv gør, at jeg ofte kommer afsted for jeg skal ikke overtale min hjerne til, at jeg skal ud og lave noget voldsomt ubehageligt for min krop, næ… både min hjerne og krop ved, at det ikke bliver en træls oplevelse.. så når jeg løber, så løber jeg fordi jeg har lyst og at det er behageligt 🙂

Har du nogle aftaler med dig selv, som gør motion mere udholdelig?

Hvis ikke du har- så må du gerne prøve mine, måske det gør det nemmere at komme ud af ugidelighedens klør og afsted 🙂 HUSK! at dyrke motion skal være sjovt…

– K

Skriv en kommentar