En cremet og krydret pastaret går man aldrig fejl i byen af 🙂 Denne ret kan både laves vegetarisk og med forskellige typer kød eller fisk til.. Når jeg laver den så laver jeg den ofte med kyllingefilet skåret i skiver, da pastaretten er proppet med smag, behøver det valgte stykke kød ikke være kraftig.. Hvis du har børn som ikke er meget til champignon eller spinat, så kan der også tilsættes andre grøntsager eller helt undlades..
Opskriften er til 4 personer og tager ca. 15 minutter, at tilberede – hvis du har humus i forvejen..
Jeg har lavet en video vejledning til retten, som du finder lige her 🙂
Ingredienser:
2 dl Humus – Opskrift her
1 pose pasta efter eget valg 🙂
Kogevand fra pastaen
Oliemagarine
75 g. Frisk Spinat
200 g. Skiveskårne Champignon
1 gult Løg
1 Hvidløg
5-7 stk. Soltørrede tomater
Salt
Peber
Fremgangsmåde:
Hvis du ikke allerede har humus, så skal du lave den først, en mega god opskrift på det- finder du her..
Sæt en gryde over med vand og rigeligt med salt, det skal smage af havvand. Når vandet koger tilsætter du pastaen.
Snit derefter hvidløget og løget i fine skiver. Klip eller skær spinaten og de soltørrede tomater i strimler- se gerne vejlednings videoen for en smart metode 🙂
Afpuds kyllingefileterne, skær dem i skiver af 1/2 cm. og krydder dem med salt, peber og lidt chili.
Varm en stor pande op og tilsæt lidt oliemagarine. Steg de skiveskårne champignoner, hvidløget og løget indtil de er gyldne. Efter lidt tid steges spinaten og de soltørrede tomater med.
Derefter tilsættes kyllingen og det steges mørt.
Nu er pastaen ved, at være aldente og nu tilsættes ca. 1,5 – 2 dl. Humus og 1 – 1,5 dl af kogevandet fra pastaen, alt efter hvilken konsistens du ønsker din sauce.
Mens saucen og retten steger/koger sammen, prøve smager du saucen – krydder eventuelt med lidt ekstra salt eller peber.
Den færdige pasta vendes i panden med saucen og anrettes med en smule strimlet spinat på toppen og serveres med det samme..
Bon Appetit..
– K