Søndag er en rigtig hygge dag hjemme hos os, den foregår ofte i nattøj og med en masse af leg 🙂 Det giver også mig mulighed for, at bruge lidt længere tid på aftensmaden, så kan der godt blive hygget lidt ekstra om tilberedningen. Denne salat er dog ikke tidskrævende, men der bruges dog lidt tid på kogning og afkøling… men men men hvis man lige har lidt ekstra tålmodighed, så lover jeg dig, at det giver valuta i sidste ende 🙂
Linserne bliver lækre og danner næsten en form for krydret dressing. Derudover er linser en rigtig næringsrig fødevare, de er rige på protein og fiber, som blandt andet giver en god mæthedsfornemmelse…


Ingredienser:
Til kogningen af linserne skal du bruge:
3 dl røde linser (skylles grundigt)
Vand så der er dobbelt så meget vand, som linser
2 tsk. Groft salt
Peber
Knivspids smoked paprika
½ tsk. Cayennepeber
1 tsk. Hvidløgspulver
1 ½ tsk. Paprika
1 tsk. Oregano
1 grøntsags boullion terning
1 spsk. allround krydderi
Til selve salaten:
1/2 Spidskålen snittes fint
En dåse majs
1 æble i små tern
½ pose frisk spinat
½ tsk olie
½ dåse Ananas i tern
Linserne koges med alle krydderierne i 10-12 minutter, derefter hældes vandet fra og linserne nedkøles.
Grøntsagerne snittes og linserne tilsættes, alt blandes godt.
Bon appetit..
– K
