Fyldt kyllingebryst med spinat, chili og ost – på bund af løg, hvidløg og spidskål :)

Puha det er hårdt, at komme igang med det der arbejde igen 😉 I denne uge har jeg været fysisk på job i 3 dag og var total smadret da jeg havde weekend torsdag.. Det resulterede også i en lille lur inden aftensmadlavningen, men heldigvis vågnede jeg op med fornyet energi og lavede dette lækre måltid… 🙂

Denne opskrift kan sagtens skaleres til mange mennesker, men opskriften passer til 2 voksne personer..

Ingredienser:

2 kyllingebryst fileter

Salt

Peber

Grilkrydderi/allround krydderi/chilikrydderi alt efter smag.

1 spsk. Olie

1/2 spidskål

2 store gule løg

3 fed hvidløg

2 skiver nøglehulsmærket ost

3 håndfulde spinat

Kyllingen afpudses og der skæres en dyb vandret rille i kyllingebrysterne. Vær opmærksom på IKKE, at skære igennem eller lave huller i siderne. Det skal bare blive en “lomme” ind i kyllingebrystet.

Kyllingen krydres med salt, peber og dit favorit krydderi til kylling, jeg bruger chilikrydderi. Panden varmes op, så kyllingen kan få en god stegeskope. De skal have ca. 1 min på hver side, det skal ikke være sort og brændt, men brunt og sprødt 😉

Imellem tiden snittes spidskålen fint i strimler, løget i lidt grovere både og hvidløgene i små tern. Grøntsagerne puttes i en pose med olien og ca. 1/2 tsk. Salt. Ryst posen godt, så olien og saltet fordeler sig og grøntsagerne bliver mixet. Lig dem derefter i et ildfast fad.

Når stegeskorpen er klar tages kyllingen af panden (den er stadig rå inden i). Nu tilføjes 1 håndfuld spinat, et par klatter flydende chili og 1 skive ost indeni hver kyllingebryst. Kyllingen ligges derefter ovenpå de andre grøntsager og sættes i ovnen v. 200 grader i ca. 30 minutter.

Denne lækre kylling nydes gerne med ovnbagte kartofler, baba ganoush eller kryddermayo til 🙂 mums..

Bon Appetit..

– K

Skriv en kommentar