Spis brød til 🙂 Nybagt brød er bare noget af det bedste, med denne opskrift får du en skøn sprød skorpe og et dejligt mættende brød. Opskriften indeholder 1/4 grove “meltyper” som gør, at du sikre dig en god portion af de kostfibre, som vi bliver anbefalet, at indtage på daglig basis..
Dette brød kan både hæve kort tid og lang tid, det eneste man skal justere lidt på er mængden af gær. Jo længere hævetid, jo luftigere brød. Så du kan sagtens kun tilsætte gær på størrelse med en lille ært og rører brødet sammen om aftenen og først bage det dagen efter. Det giver et rigtig godt brød, meeeeeeen det kunne nogen af os måske godt glemme. Derfor har jeg lavet opskriften ud fra, at du også kan hæve dejen på køkkenbordet ved stuetemperatur og i ovnen for en hurtigere process.

En af de grove “meltyper” jeg bruger i dette brød er ymerdrys uden sukker fra Struer. Selv om det godt kan lyde lidt mærkeligt, at bruge ymerdrys i en brød opskrift, så skulle du prøve det – det gør virkelig noget godt for brødet 🙂

Ingredienser:
15 g. Gær
5 dl Lunkent vand(1 ½ dl kogende vand og 3 ½ dl koldt vand)
150 g grove mel typer (50 g. Havregryn, 50 g. Grahamsmel, 50 g. Ymerdrys uden sukker (Nøglehulsmærket og Fuldkornsmærket)
2 tsk. Salt
475 g. Hvedemel
Gær oplæses i vandet og de grove meltyper tilsættes sammen med salten.
Hvedemelet tilsættes og der røres indtil, at alt melet er blandet i. Dejen skal være en fugtig dej.
Dækkes til og hæver ca. 4 timer (hvis du har travlt, så kan dejen sættes i ovnen ved lav temperatur, 30-50 grader, dette giver en markant kortere hævetid)
Halvvejs i hævningen (når dejen er dobbelt størrelse) foldes dejen 3-4 gange ind i sig selv på et mel drysset bord (Se eventuelt hvordan på min Instagram profil under højdepunkter).
I mellem tiden varmes gryden op til max temperatur, min ovn går til 275 grader, dette tager ca. 30 minutter.
Når gryden er varm, hældes brødet forsigtigt over i gryden. Temperaturen skrues ned til 250 grader og brødet bages med låg, i ca. 30 minutter.
Efter de første 30 minutter i ovnene, tages låget af gryden og brødet bages yderligere 15 minutter uden låg.
Når brødet er færdig afkøles det på en rist inden det skæres ud. Det friskbagte brød nydes gerne til Kyllingesalaten med Humus til 🙂
Bon Appetit..
– K
